Biscayen

Crosshaven-La Coruña

Så er det nu. Vi må se at komme til Spanien. Jeg har fulgt med i vejrudviklingen den sidste uges tid for bare at få en overordnet fornemmelse af det store vejr billede. Vores hollandske venner i Maaike-Saadet, var taget afsted på en vejrsituation der skulle passe dem. De tog afsted i en rigtig pivert. Det blæste mindst 10 ms da de tog afsted. Jeg downloadede en Weather fax som antydede at en storm var “under development” ud for NewFoundland, men også at den først vil være i midtaltanten 4 dage senere. Den viste også at der var kraftig vind ud for den irske kyst, 10-15 ms. Den sidste gripfil jeg hentede ned inden afgang, antydede at vinden var vest/sydvest men rimelig kraftig ud for Irland, men efterhånden ville den falde og give os fin let til frisk vestlig vind i løbet af de næste døgn. Vi var lidt nervøse over den udviklende storm over New Foundland, men hva’, den kommer først om 4 dage. Så vi smed fortøjningerne og tog afsted en halv dag før planlagt, så mente vi at vi havde en bedre margin end hvis vi ventede til næste morgen. Kl. 16.30 var vi ude af Crosshaven og på vej over Biscayen. Vi havde sat 4 waypoints på ruten som skulle svare til at vi sejlede 120 sømil/døgn hvilket skulle svare til en gennemsnits hastighed på 5 knob.
Allerede ved udsejlingen fra Crosshaven begyndte atlanterhavet at gøre indtryk. Det hårde vejr der havde været de forgående dage havde efterladt nogle velvoksne dønninger fra sydvest og vinden stod i samme retning. Vi havde 2. reb i storen og forsejlet var rullet ca. 50% ind. Vi skulle holde en beholden kurs på 180 (stik syd) men vores sejlede kurs skulle helt op på mellem 190 og 200 for at vi kunne gå 180, og da vinden ikke var stik vest men vest/sydvest var vi flere gange oppe at køre foran for tværs og indimellem bide vind. Igen måtte vi prise os lykkelige for vores vindror, awsome Orson (Den tredie mand). Det klarer alle skær.

Det første døgn var koldt, hårdt blæsende og meget ukomfortabelt. Søsygen sneg sig stille og roligt ind og vi blev meget billige på kost. Vi loggede for det meste af tiden mellem 6 og 7 knob og det gik raskt over atlantens bølger. Loa tog imod alt hvad atlanterhavet bød på og overraskede ikke negativt på nogen måde. Kurt krøb ind under spray-hooden i sin overlevelsesdragt og Anita røg i slingrekøjen i salonen. Sådan gik den første nat. Næste dag fejrede vi at vi var nået 20-25 sømil længere ud end vi havde planlagt, så gennemsnitsfarten har ligget på over 6 knob. Det måtte fejres med en go irsk IPA. Det eneste det var muligt at få ned. Ellers var 2. dagen og natten en gentagelse af den første, og vi holdt kadencen. I løbet af andendagen havde vi holdt øje med barometertrykket, og var blevet lidt bekymret da det var faldende. Hvad nu hvis det stormlavtryk som var blevet annonceret havde haft mere fart på end forventet? Turde ikke tænke tanken til ende. Nåhh, men på 3. dagen begyndte det gode vejr. Vinden faldt så meget at vi besluttede os for at sætte jerngenuaen. Solen kom frem, barometeret var igen stigende og delfinerne var begyndte at lege foran os, til vores store begejstring. Vi var også begyndt at spise, og søsygen forsvindende. Tøjet var også ved at komme af og alt blev herefter meget nemmere. Vi holdt også kadencen på 3. dagen og natten gik med stjernekiggeri. Den 4. dag var det blevet rigtigt sommer, ingen vind og solen stod højt på himlen og det var tid til bar røv og viklers. Endelig!!!!!! Snart 3 måneder med i fuld sejl ornat hver eneste dag var overstået. Kl. ca. 19.00 var vi i A Coruña. En vild fed tur som vi aldrig glemmer.

Vores trip distance viste 560,8 sømil, mens vores beholdende distance var 523,39 sømil, hvilket antyder at vi har haft en del modstrøm som igen siger noget om at vi har haft god fart på. Rutens distance siger 512 sømil +/- ??.

19 meninger om “Biscayen”

  1. Hej Kurt
    Lige en lille hilsen her fra Biogen.
    Ser ud til i nyder livet, hvor dejligt og hold da op i får da rigtig oplevet noget og sikke nogle flotte billeder :0)
    Her går det fremad med ELN’erne, men projektet er blevet udskudt til Q1 2018, så det giver lige lidt ekstra tid.
    Fortsat god rejse og nyd livet og hinanden.
    Mange hilsner
    Maria

    1. Hej Maria. Dejligt at du følger os. Ja det har været en fantastisk tur indtil videre, og vi håber at turen vedbliver med at være fantastisk. Vi ligger for tiden i Portugal er på vej ned langs kysten før vi drejer til højre (styrbord) mod Madeira. Vi har begge nydt godt af Ken Follet og læsning er et stort hit ombord. Lyder godt med udsættelsen, den første deadline så lidt rigeligt optimistisk ud. Hils alle de andre (laboratoriet, Shirley, Christine, Jeremy etc. ) og alt det bedste herfra. Vi opdaterer hjemmeside så snart vi finder stabil WIFI. Mange hilsner, Kurt og Anita.

  2. Hej Anita og Kurt. Fantastisk flotte billeder og video👍 – det vat skønt at høre i er nået ind i rolige farvande. Selv om Atanderhavet sjældent er helt roligt. Glæder mig til at se jer d. 24 og høre mere😁🍷🍺

    1. Hej John og Janne. Dejligt at i kigger med. Ja det var en fantastisk tur og det er blevet rigtig sommer nu efter to en halv måneder i nærmest vintertøj. Vi er superglade for kunne være hos jer. Vi får nok nogle travle dage med besøg og familie komsammen, en masse praktiske ærinder etc. men forhåbentlig også lidt afslapning. Vi lander i Kbh. Kl. 21.00 onsdag d. 23. Jeg ringer lige til dig en af dagene så kan vi afstemme nærmere. Knus fra det spanske. Kurt 😎🏝🍺🍾
      Vi glæder os også til at se jer, og

  3. Hej
    Godt sejlet, og en rigtig god film. Særlig de undervands billeder er gode.

    Sejler hilsen
    Henrik

    1. Hola Henrik. Tak, glæder mig til vi støder stævnen sammen . Så kan vi høre om jeres tur . I er vist lige i vores kølvand ⛵️. Hilsen til Charlotte. Kh S/Y Loa .

    1. Tak Josephine. Det er sgu ‘ lidt ufatteligt at man komme så langt over så store have i 29 fod.
      Passer godt på de 10$, måske du og Lise kan komme til Cuba og hjælpe til med at bruge dem👍.

  4. Waouhh!! Fantastiske billeder 🙂 og dejligt at se jer ‘live’. Følger med på app’en og har helt klart fået udvidet min horisont på det geografiske område…skønne steder I har været!
    Glæder mig SÅ meget til at se dig om ikke så længe <3

    1. Så herligt du ” kigger ” med. Er også blevet klogere på nord Spanien. Her er helt fantastisk charmerende , oser af historie.
      Glæder mig så meget til hygge dage i sommerhus 😀.

  5. Kære Anita og Kurt
    Det er så vild en tur i er på, det ser skønt ud. Sikke en oplevelse at sejle med delfiner foran sig.
    Anita, mine børn Hjalte og Nanna har flere gange spurgt til dig, om du stadig er ude og rejse og Nichlas spurgte Idag, da vil så filmen, om jeg savner dig? og det må jeg sige, det gør jeg rigtig meget.
    Jeg har lige holdt 3 ugers ferie , hvor vi vi bla. var på Kreta. Skønt med sol, vand, hygge med familien, god mad og drinks.
    Fortsat god rejse.
    Knus fra Stine

    1. Arh Stine, blir jo helt våd i øjnene. Nyder dine dejlige opdates . Savner sgu ‘ også alle vores dejlige dage, snak og grin.
      MEN det er fantastisk at nyde en frihed med hus på ryg, vind ,vejr ,natur og skønne byer.
      Skønt at i havde en dejlig ferie på Kreta. Pøj med nyt skole år . KÆMPE knus til dig .

    1. Tak Lise. Det er så fedt at dele det, ku’ næsten ikke være i det da en delfin nærmest sprang op i hånden. Jeg hvinede 🤗. Håber du nyder ferien 😄☀️🍻. K.h.

  6. For hulen da, sikke en tur! Har fulgt jeres position på min app og tænkt uha-puha… 😊. Jeg forstår kun 30% af sejlersproget, men er meget glad for forståelsen af, at Loa er fin i hård søgang, selvom menneskene måtte lide kvaler! Er også glad for oplysningen om, at IPA er optimal som søsyge-diæt!
    Kys fra landkrabben 🦀

    1. SÅ godt spottet Solveig 👍. Prøver vinklen ; al ubehag skal spises væk😉. IPA stabilisere maven, omend det er p . . . Besværligt at komme af med det igen i sø gang og STORE bølger incl. Masser af sejltøj .
      Så dejligt og hyggeligt at vide du følger os .
      Kunne i den grad godt bruge dine spansk evner 😀. Der bliver ikke talt meget engelsk i Galicien . K.h.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.