Hjem med S/Y Johanne Louise

Fra Staniel Cay, Bahamas via Bermuda-Azorerne-Dover-Kieler kanalen til Skærbæk Marina.

Corona nettet var virkelig begyndt at stramme os om halsen og optionerne for vores videre færden var ved at blive meget begrænset. Drengene på S/Y Rosa, Adam og Peder, og besætningen på S/Y Johanne Louise havde det på samme måde. Minae med børnene, Bertram, Nora og Dicte skulle være fløjet hjem og 6-7 gaster skulle have sejlet S/Y Johanne Louise hjem over Atlanten sammen med Bruno, kaptajnen. Desværre var det ikke muligt hverken at flyve til/fra Bahamas, så gode råd var dyre. Vi må slå pjalterne samme og se hvordan det ender. Vi fandt en lokal bådebygger i Staniel Cay, Stevin Smith. Han vidste lige hvor vi kunne lægge Loa op for den kommende orkansæson og han skulle nok passe godt på hende.

Turen fra Staniel Cay til Skærbæk over Bermuda, Azorerne, Dover og Kieler kanalen
Loa alene i verden i Staniel Cay, Bahamas
Johanne Louise
Minea, Nora, Dicte og Bertram
Bruno, kaptajn og crew nyder cigarer fra Dominikanske Republik.

Vi forlod Staniel Cay d. 29. April og efterlod Adam og Peder der havde en aftale med at mødes med en anden båd på Bermuda der ville over Grønland hjem. Adam har tidligere sejlet på Grønland i marinen, og ville gerne derop igen. Det var en hård afsked, for vi havde det skægt med drengene fra Århus. Men dem skal vi nok få at se igen. Vi var på Bermuda i løbet af en lille uge, men fik på det bestemteste at vide at vi ikke måtte gå i land. Så vi måtte bare se på alle herlighederne fra Johanne Louise og tænke os til de herlige øl og burgere de måtte have på den nærmeste bar.

Efter 3 dage, ventende pĂĄ et vejr vindue der kunne bruges, drog vi videre mod Azorerne. Efter en lille uge inde pĂĄ Azorer benet blev vi ramt af den første navngivne tropiske storm, Arthur. I 24 timer kæmpede vi som ind i h…… med den store bĂĄd. Langkølet som hun er skal der meget til at fĂĄ hende til at reagere. SĂĄ vagterne pĂĄ 3 timer ad gangen var meget intense, og vi var dødtrætte nĂĄr vi kunne lægge os efter at være blevet afløst. Jacob, der sad i København, var vores bindeled til vejr guderne, og han meldte ud til os via satellit 2 gange om dagen hvordan vi skulle placere os i forhold til det kommende vejr. Det var meget betryggende.

Efter omkring 14 dage skimtede vi øen Ilha do Faial i det fjerne. Det er øen hvor Horta er den største by. Lige overfor Faial ligger vulkanøen Ilha do Pico med den 2 km høje aktive vulkan. Her måtte vi heller ikke gå i land, så vi kunne bare kigge ind på den herligste bar på Azorerne. Peter Sport Bar havde åbenbart fået koncessionen med at proviantere for alle de hjælpeløse europæiske sejlere der kom alle steder fra. Caribien, Bahamas, Cuba eller USA og som efterhånden var tvunget til at tage over Atlanten.

Udsigt til Pico.
Hortas helte. Proviant omdeling til desperate sejlere.
Danskerkolonien set fra Johanne Louise, Namihani og La Puerto.

Azorerhøjtrykket var på det tidspunkt ikke etableret tilstrækkeligt fast på dette tidspunkt, og kolde strømninger helt oppe fra nordpolen, ned langs grønland og helt ned til Azorerne gjorde at her var ærgerligt koldt, og vejret var uforudsigeligt. Vi blev her i ca. 2 ugers tid på forventning om at vi kunne få lov til at komme i land på et tidspunkt. Men nej.

Anita og Rikke fra La Puerto.
Vi fik allernĂĄdigst lov til at hoppe ind pĂĄ den aflukkede kaj da vi skulle have diesel og vand.
Dicte ved rattet ind mod Horta
Med Horta i baggrunden

Vi besluttede os derfor at forsøge os på øen Ilha Sâo Miguel, hvor Azoernes hovedstad Ponta DelGada ligger. Ca. 1 døgns sejlads fra Ilha Faial. Her blev vi testet for om vi var inficeret med Covid-19, men alle ombord blev fundet negative. Så endelig fik vi lov til at komme fra borde. Det var som at se køerne komme på græs om foråret på landet. Anita og jeg lejede en bil og kørte det meste af øen rundt. Vi fandt nogle fantastisk flotte udsigter, gode spisesteder og nød endelig at have fast grund under fødderne.

Danskerkolonien før Corona testen i Ponta Delgada
Ponta Delgada
Ponta Delgada
Ponta Delgada
Der blev senere påført Juli 2020 nedenunder
Lagoa do fogo
Lagoa do Fogo

Efter endnu en venten pĂĄ et vejr vindue blev det tid til at komme videre mod Europa. Vi sigtede mod den engelske kanal og hĂĄbede pĂĄ at vi fik et rimeligt vejr vindue. Det holdt ikke helt og efter 8 dage befandt vi os ved den vestlige munding af kanalen.

Mums
Vi blev fulgt til dørs af venlige Engelske Piloter
White Cliffs of Dover. Kanalen viser børster

Vi bed tænderne sammen og gav den gas igennem kanalen. Det var en hård tur. Vi havde en masse trafik og vejret var som det nu er mest på disse kanter. Koldt, klamt og kedeligt. Vestenvind heldigvis men meget af det. I Dover blev vi modtaget af nogle meget venlige officials der efter de sædvanlige spørgsmål lige skulle voterede om hvorvidt vi kunne få lov til at komme i land, og efter et minuts penge var det afgjort. Nu skulle vi bare ind og have os noget fastfood af en slags. Skønt at komme i land igen.

Efter 3 dage og nogle skønne ture pĂĄ toppen af the White Cliffs of Dover mĂĄtte vi afsted igen mod Kieler kanalen. Her landede vi i BrunsbĂ»ttel tidligt om morgenen ved solopgang, sĂĄ vi havde en hel dag til at komme i gennem. Dejlig tur. Fra Kiel tog vi direkte til Fyenshav pĂĄ Als hvor vi ankrede op for natten. Næste morgen gik vi ind i Fynshav marina, og Minea tog det store indkøbsnet med til bageren. Nu skulle vi have tebirkes, hĂĄndværkere, snegle, chokoladeboller og alt sammen med dansk tand smør. Ă…rhhhhh…… hvor var det bare godt. Da vi havde slĂĄet mave afgik vi fra Fynshav og begav os ud pĂĄ det sidste ben mod Skærbæk marina, hvor vi landede kl. 16 til en modtagelses kommitĂ© af familie og venner og TVSyd som lavede et lille indslag om de hjemkomne Corona ofre fra det store udland. Det var meget rørende og der blev grædt mange lettelsens tĂĄrer.

Anita og jeg blev hentet af Ole, den dejlige dreng, og han kørte os hele vejen hjem til Tølløsevej hvor vi havde entreret med Janne og John så vi kunne bo i deres dejlige kælder indtil vi kan komme afsted igen. Loa venter på os i Staniel Cay hvor hun bliver passet af Steven.

Nu skal vi rigtigt benytte os af lejligheden til at se vores børn og børnebørn og venner over sommeren og sandsynligvis langt ind i vinteren. DEJLIGT.

www.tvsyd.dk/nyheder/03-07-2020/1930/afslutningen-pa-en-lang-rejse

Med Johanne-Louise over Atlanten

Related Images:

Her tænker du pĂĄ “Hjem med S/Y Johanne Louise”

  1. Ja, sender tit Loa en tanke, når vi ser blæsten over de caribiske øer. Krydser fingre og håber det bedste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.