Bahamas og Corona

Fra Bimini over Berry Island til Eleuthera og videre til Nassau og Exumas.

Vi landede på Bimini d. 30. December, fra Virginia Key, Miami. Vi krydsede Golfstrømmen i en bide vind hele vejen, ankrede op udfor Alicetown, og sejlede ind tidligt næste dag tidligt om morgenen. Her fandt vi den billigste af de 4 marinaer som findes her. Browns Marina. Rimelige forhold. Vi clearede ind hos en lidt arrogant officer hos Customs – og immigrations myndighederne. Vi blev her en uges tid da det blæste op pga. en front fra USA der trængte sig på. Herfra sejlede vi til Great Harbor på Berry Island, hvor vi mødte Neil, en herlig amerikansk, ukulele spillende brandmand. Her havde vi et par dejlige dage hvor vi bla. fejrede vores bryllupsdag med boblevand og languster på en lille snask inde i landsbyen. Havnen tilbød gratis cykeludlejning så vi lånte et par cykler når vi handlede ind. Alt på Bahamas er ekstremt dyrt så vi er blevet gode til at spare.

Tyrehaj i Marinaen.
Strandbar. Rom og kokosmælk.
Den lokale Guinness. Ok pils.
Dolfin House på Bimini
Dolphin House bygget udelukkende af ting fundet på stranden.
Indsejling til Great Harbor
Great Harbor modtagelseskommite
Konkylie salat ala Neil. Mums.
På vej mod Spanish Wellsh med Neil i hælene.

Fra Great Harbor sejlede vi til Spanish Wells, Eleuthera hvor vi på vejen modtog et MayDay opkald fra en amerikansk motorbåd. Vores ven Neil, som er brandmand, reagerede hurtigt og spurgte om detaljer om hvad det var galt, om nogen personer var i fare. De svarede afkræftende men at de havde fået “dirty gas” og at motoren var stoppet. De kaldte MayDay flere gange efterfølgende, men det varede længe før der var nogen der tog sig af dem. De blev slæbt til Spanish Wells. Da vi manglede små 5 sømil gik vores egen motor i stå, lige midt mellem 2 små øer hvor en stærk heldigvis medløbende tidevandsstrøm hjalp os ind til en passende ankringsplads hvor vi kunne ligge stille og afhjælpe situationen. Op med alt i kiste bænken, ned i hullet af med vandfilter, blæse slanger igennem, rense fuelfilter, diesel over det hele incl. 1/2 liter i munden på Kurt. Føj. Men operationen lykkedes og videre gik det mod Spanish Wells hvor vi ankrede op udenfor indsejlingen.

Spanish Wellsh på Eleuthra.

Vi havde en dejlig uge her hvor vi dog måtte ind i havnen og ligge for mooring et par dage da vejret igen drejede rundt om en ny front fra USA. Det var jo stadig “vinter” på disse kanter.

Downtown Nassau
Potters Island, Nassau
Paradise Island, Nassau, på den anden side af broerne.
Det var en lignende coaster der sejlede Loa ned.
Resultat af påsejlingen
Endnu et resultat af påsejling
Reparation. Isættelse af sallingshorn beslag og nyt styrbord overvant.
Færdig
Endnu et farligt skib i Nassau
Godnat Nassau

Det var ikke meningen at vi ville tage til Nassau, Bahamas hovedstad, da vi ikke havde hørt noget specielt godt om byen, men da Anita gerne ville hjem og besøge Anna, Louise, Louise og Hugo og Bellis, besluttede vi os for at tage dertil i 3 ugers tid. En skæbnesvanger beslutning. Vi startede med at ankre op på den vestlige ankringsplads i et par dage inden Anita skulle hjem. Et par dage før hjemturen sejlede vi ind i Nassau Harbor Club Marina hvorfra Anita blev kørt til lufthavnen af et par friske gutter fra et charter dykkerskib, som vi havde mødt og drukket rum sammen med dagen før. Kurt lagde sig ud på ankerpladsen igen og havde planer om at ligge her indtil Anita kom tilbage. Jeg, Kurt, ankrede op direkte oven på ankersignaturen i explorer kortet og her holdt ankeret helt fint og uden bekymring gik jeg i seng. Jeg vågnede brat op kl. 01.05 ved et kæmpe ryk og en forfærdelig larm og Loa der rystede som en vildtfarende grenhakker. Jeg for op i cockpittet i bar r.. og viklers, parat til at springe over bord. En af de store forsyningsskibe der sejler rundt mellem øerne havde bakket for langt tilbage og lige ned i Loa. Styrbord topvant blev flået midt over og sallingshornet blev revet ud af masten. Lønningslisten blev trykket og fronten fik et kedeligt tryk 16. Heldigvis bed ankeret igen og Loa blev liggende resten af natten. Dagen efter tog jeg billeder af skaderne, gik på politistationen og fik lavet en rapport, fandt en sejlmager der kunne værdisætte skaderne og tog kontakt med rederiet for at meddele mit krav. Det lykkedes med møje og besvær at få dem til at betale. I mellemtiden bestilte jeg et nyt topvant hos John Mast i Greve, som hurtigt fik lavet et nyt og sendt til Nassau. Det var hos toldvæsenet i løbet af 4 dage. Det tog så 14 dage at få det fra toldvæsenet. På land med Loa i Brown Basin, leje en kran, popnitte sallingshorns beslaget tilbage på masten på med det nye topvant, så var vi sejlklar igen. Imellem tiden var Anita jo kommet tilbage og vi havde fundet en irsk bar hvor vi kunne få IPA. Så det var lidt et plaster på såret. Jahhh…. det er sgu ikke den rene ferietur vi er på.

Major Spot, Staniel Cay
Lokale indbyggere
Siesta

Endelig kunne vi lægge Nassau bag os og vi sejlede mod Exumas ø rækken, hvor vi er nu. Her ligger vi nu for anker i Staniel Cay, lige udfor Thunderball grotten, som er berømt gennem James Bond filmen “I ilden” med Sean Connery. Dvs. en af de gamle 007 film. Her er pragtfuldt og vi er så glade for at vi nåede at komme fra Nassau inden alt skærpedes til vedr. Covid-19 situationen. Vi har begrænsninger med ned lukning, hvor vi skal blive på båden , men kan dog komme ind og handle ind med mellemrum. Vi må ikke sejle i mellem øerne som reglerne er nu .

Rosa, Johanne Louise og Loa besætningerne. Staniel Cay
Dicte og Minea i Guleroden

Vandet er turkist og lækkert varmt, solen skinner og vi kan holde øllerne kolde. Samtidig ligger vi sammen med to andre danske skibe. Johanne Louise fra Kolding og Rosa fra Århus. Bertram, Dicte og Nora sammen med deres far og mor, Bruno og Minea på Johanne Louise og Adam og Peder på Rosa. Vi hygger og har det herligt sammen.

Klar til pokeraften på Rosa
På vej til pokeraften på Rosa
Adam og Peder klar til beachparty
The Flying Dane

Vi håber at fremtiden vil bløde op på situationen og at vi kan nå at komme hjem inden orkansæsonen sætter ind.

Faktisk har vi lige besluttet at vi sejler til Danmark som gaster hos Johanne Louise. Vi sejler Loa om i en lille meget smal bugt på Staniel Cay, og får en lokal bådebygger til at passe på hende mens vi er i DK. Vi ved selvfølgelig ikke hvornår vi kan komme tilbage men det må tiden vise. Vi regner med at forlade Bahamas og sejle direkte til Azorerne omkring 1. Maj. Hvis vi ellers rammer nogle gode vejrvinduer kan vi være i DK omkring midt juni. Lad os nu se.

S/Y Johanne Louise

Nu er beslutningen taget, og vi glæder os til at se børn, børnebørn og venner igen.

Video fra Bahamas.

2 meninger om “Bahamas og Corona”

  1. Dejlig beretning – som altid. Nej ren ferie er det ogdt nok ikke for jer – men så herlige billeder, og vidner om et fortsat fantastisk eventyr. Glæder os meget til at se jer trygt og godt tilbage i DK. Knus og kram fra Benny og Bente

  2. Skønt med de dejlige billeder, og nyt om jeres tur. Ja verden er pludselig forandret. Så liver er herhjemme blevet meget ‘usocialt’. Holder afstand, ingen knus, kram eller håndtryk 😩.
    Spændende sådan at skulle være gaster, hvad er det for en båd og, hvor mange skal I være ombord.
    Vi håber I får en fantastisk tur, og glæder os til at se Jer, måske skal vi holde 2metets afstand. Men ses skal vi.
    Knus Ivan og Annelise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.