København-Invernes

Så blev det alvor. Nu er eventyret startet og afsted går det op langs den svenske skærgårdkyst.

For our American family:

Then the dream became real. Now the adventure has started and up along the Swedish archipelago it goes.

Skovshoved til Strømstad

Vejret er fra starten råkold men klart. Vinden har vi med os de første par dage helt op til Gottskär. Inden da tog vi en overnatning i hhv. Torekov og Varberg hvor vi lige nåede at udforske den spændende gamle danske borg fra Carl d. XI’s tid, som var et resultat af de dansk-svenske krige back then.

The weather is raw and cold from the start but clear. We have the wind with us the first few days right up to Gottskär.
Before that we had one night in Torekov and Varberg where we just explored the exciting old Danish castle from Carl D. XI’s and Chr. IX time,
which was a result of the Danish-Swedish war’s back then.

Udsigt over Styrsö

Herefter gik turen til Styrssö Bratten, en smuuuuukkkk ø lige syd for Göteborg. For fulde segl på en foran på tværs mellem 7-12 ms. Vi rebede både store og genua, fandt balancen og susede deropad uden problemer. På de åbne steder havde vi bølger i 2-3 meter størrelse, men under øerne havde vi dejligt fladt vand.

Then the trip went to Styrssö Bratten, a beauuuuutifull island just south of Gothenburg. Full sail on port tack, strength 7-12 ms. We reefed both main and genoa, found the balance and hurled northbound without any problems. In the open seas we had waves in 2-3 meters size, but under the islands we had nice flat and following seas.

Möllösund blev næste stop. Små 15 sm nord for Marstrand, som vi langsomt og måbende gled igennem, og med kikkerten for øjnene blev enige om at vi havde sparet i tusindvis af kroner ved ikke at lægge til her. Den ene forretning efter den anden, og bæverdinger af alle observanser faldbød alskens herligheder. Så…. savlende gled vi videre til Möllösund.

Möllösund was next stop. A little 15 nautical miles north of Marstrand, which we slowly and gently slipped through, and with the binoculars on the eyes agreed that we had saved thousands of danish kroners by not moring here. One business after another, Café’s and bars of all observances sled by. So we went drooling on to Möllösund.

Marstrand
En af bæverdingerne
Endnu en
Smukt
Bolivar gatan – Möllösund
Den spejdende fiskerkone (ikke Anita) – Möllösund

Fra Möllösund til Hunnebostrand gennem Sotekanalen. Hele vejen skiftende fra mellem foran for tværs til bidevind. Små 30 sm. Koldt igen men klart vejr, lavt hængende skyer men tørt. Fantastisk tur. Alt klappede igen.

From Möllösund to Hunnebostrand through the Sotekanalen. All the way shifting from front to cross to bite winding. Small 30 nm. Cold again but clear weather, low hanging clouds but dry. Fantastic sailing. Everything works well again.

Sotekanalen

Turen fra Hunnebostrand til Strømstad, ca. 40 sm, 2 små vendinger og ellers bidevind hele vejen på ydersiden af skærgården. Høj sol, meget klart vejr, let til frisk vind, NNV, dejlig sejlads. Vi bliver et par dage i Strömstad. Fed havn, dejlige toilet- og badeforhold, WIFI, så vi kan opdatere hjemmeside. Vejret er fantastisk og lidt byliv er da heller ikke at fornægte. Fand lige en bæverding hvor de serverer mums IPA.

The trip from Hunnebostrand to Strømstad, approx. 40 nm, 2 small turns and otherwise bite winds all the way on the outside of the archipelago. High sunny, very clear weather, easy to fresh wind, NNV, nice sailing. We will stay for a few days in Strömstad. Nice and lively harbor, lovely toilet and bathing facilities, WIFI, so we can update the website. The weather
is fantastic and a little touch of city life is also not to be denied. Just found a bar where they serve different IPA’s.

Udsigt over Strømstad
Loa på afstand

Øvrige uspecificerede indtryk fra turen op langs skærgården

 

Fra Strømstad tager vi til Koster naturreservat et par dage for at akklimatisere efter den larmende storby. Herefter går vi vestover langs den norske kyst.

From Stømstad we go to Koster nature reserve for a couple of days to recreate after the big city life. After that we go west along the Norwegian coast.

Norge

Fra Strømstad sejlede vi vestpå, over “motorvejen” til Kosterøerne. Kosterøerne er betegnet som et Naturreservat, men der er alligevel ca. 3000 fastboende. Et lille hyggeligt typisk svensk samfund. Vi fandt en lille bugt syd for Egernsund hvor vi ankrede op. Vejret var fantastisk, total klar himmel og meget let vind fra syd-sydvest. Vi pumpede kajakken op og roede ind til stranden hvor vi gik en hyggelig tur langs kysten.

Fra Kosterøerne til Mandal og en smuttur til Stavanger for at se Preikstolen

Ankeerplads på Kosterøerne


Koster-Stavern
Vi vågnede næste morgen og kiggede ud på en meget tung morgendis. Let vind fra sydvest. Vi sneg os afsted omkring kl. 9.00 mens alle nordmændende lå og snuede i deres kæmpe badekar.
Ud på ruten, snuden mod nord, falde ind i rytmen og så afsted. Nord for Kosterøerne gik vi først nordvest. Da vi kom fri af Kosterøerne kom bølgerne rasende sydfra helt fra Skagen, og de var store. Søsygen lå lige under overfladen. Vinden tiltog til omkring 7-8 ms fra SV. Vi startede ud med at rebe forseglet da vi gik mellem 6 og 7 knob for at opretholde en god balance, og da den først var fundet satte vi “Orson”, Den tredje mand (Orson Welles film fra 50’erne) til. Orson er vores vindror (Windpilot Pacific Light). Han styrede det meste af resten af vejen. Sigtbarheden var omkring 100-150 meter og vi hørte de første tudehorn halvvejs ude på det store hav. Så er det godt med AIS. Vi havde fuldt styr på deres position, uden at kunne se dem. Jeg tør ikke tænke på hvordan vi havde
reageret hvis vi ikke havde haft AIS. Pludselig efter 4 timers sejlads forsvandt disen og solen skinnede fra en skyfri himmel og englene sang. Efter seks en halv time landede vi i Stavern, en lille by yderst i fjorden ind til Larvik. Vinden vil tage til fra vest i morgen, op til 9 ms, så vi tager 2 dage i Stavern da vi får den lige i hovedet. Mandag vil vinden falde og gå tilbage i syd, og så fortsætter vi mod Kristiansand.

Mindesmærke fra 1. verdenskrig. Custoden, Terje Christensen fortalte et par gode historier exclusivt til os Danskere.
Engelskgræs i skærgården

Stavern-Sandoya
Vi smuttede lige omkring 09:00 ud i en tyk grøddis. Vi røg ud i nogle store oceandønninger og søsygen kom stille luskende ind under huden. Vinden tog samtidig af og vi baljede rundt
det meste af dagen. Vi besluttede at gå indenskærs for at finde en velegnet ankerplads. Efter tre forsøg lykkedes det at finde en lille bugt hvor 20 meter var det mindst dybe vi kunne
finde. Lidt dybt men det fungerede. Vi gik tidligt til køjs, fattede en go’ bog og var hurtigt ekspedert over i en anden verden. Go’ nat.

Sandoya-Arendal
Dagen startede ud med en tyk grød af dis, ingen vind og den vind der kom var stik imod. Det er dog begyndt at blive varmere det kunn vi mærke fra morgenstunden. Da vi slap skærerne gik kursen syd-vest over og vi kunne lige holde en fornuftig bidevind et godt stykke ud i skagerak. Vi havde to vendinger inden vi kunne holde Arendal oppe. Vinden var meget vekslende
i styrke, men i stabil retning. VNV. Da vi gik ind i Arendalfjorden forsvandt skyerne og solen brød frem med et brag, og resten af dagen har været fantastisk. Arendal er en livlig by med masser af restauranter, en slags Nyhavn og en dejlig gæstehavn lige i centrum.

Det danske flag blev luftet. Vi spurgte i hvilken anledning, og de fortalte at det var jo vores flag på den tid.
Hyggestemning i norsk fjord.

Arendal-Grimstad
En vestenvind på mellem 6 og 7 ms gav os omkring 27 stagvendinger på turen. Vi havde heldigvis strømmen med os. Ca. 1-2 knob, så selv med alle stagvendingerne gik det forholdsvist tjept,
og vi var i Grimstad i god tid. Der er ikke så meget at sige om Grimstad andet end en sød lille by.

Grimstad-Kristiansand
Små 30 sømil i tæt dis og tungt vejr. Startede ud i meget let vind som tog til, lidt efter lidt. Stagede genuaen i starten men da vinden tog til halede vi stagen ned. Det meste af turen
havde vi halvvind på bagbord halse fra SSØ. Orson styrede en pæn del af vejen til UG, men da skærene blev for tætte overtog vi selv styringen. Efter omkring 6 timer ankom vi til Kristiansand gæstehavn. Det var pinse weekend, så søndag og mandag er der lukket mht. alt. En meget sød normand(kvinde) fra en Shell tank kørte os rundt i Kristinasand for at finde gas som vi var løbet tør for. Det lykkedes ikke, men vi fik da gjort det vi kunne. Nu prøver vi at overleve med Cobb grillen indtil vi kommer til Skotland.
Vi kunne først få billetter til Stavanger tirsdag da NSB praktisk talt ikke kørte i pinsen. Vi står op kl 04:00 og tager toget lidt over 05:00 og er i Stavanger kl. 08:00. Herfra med færge over fjorden og så bus til foden af Preikstolen.

Preikstolen. 600-700 meter frit fald lige ned i lysefjorden, der er 400 meter dyb.

Predikestolen i Stavanger kirke fra 1200 tallet.

Onsdag og torsdag er der lovet hårdt vejr, op til 19 sm, så vi venter med at tage afsted til fredag, hvor det ser ud til at vi får et ok vejrvindue til overfarten til Invernes.       

Lidt yderligere indtryk fra Norge.

Har problemer med at få film lagt ind, men det løser sig nok henad vejen. På gensyn fra S/Y Loa 🙂

Norge-Invernes

Endelig fandt vi noget stabilt/hurtigt WIFI. Vi er blevet lidt bagudopdaterende, men nu indhenter vi forhåbentlig lidt af det.

Kristiansand-Flekkoya

Vi var løbet tør for gas og ville gerne have noget gas med på overfarten. En rigtig venlig nordmand, Harald Feyling hjalp os med at finde én der kunne fylde gas på beholderen. SørGas, Valentin Leventov, tror jeg nok. En spøjs russer blev vi enige om. Varme drikke på nattenvagten er et must. Vi havde mødt Harald dagen før i hans Sport-/Spejder ekviperings forretning i Kristiansand, hvor vi skulle ind for at finde et par sejlerstøvler til Anita. En utrolig dejlig, åben og hjælpsom mand. Tusind mange tak, Harald, hvis du læser dette, du vil blive husket og vi ønsker dig alt det bedste.
Da vi havde fået fyldt gas på blev vi enige om at tage afsted mod Mandal. Vi havde hørt så meget om Mandal, at vi lige ville tage den vej forbi inden overfarten. Da vi kom fri af skærgården stod bølgerne ind som højhuse og vinden var lige på, så vi vendte om og lagde til på en lille ø udenfor Kristianssand der hedder Flekkoya. Dejlig lille overnatning vi fik her i ly og pragtfuldt vejr.

Flekkoya-Mandal

Grøddis fra morgenstunden, modvind og motorsejlads, men vi ville afsted, så det blev en kedelig sejlads til Mandal. Efter små fem timer var vi til en smuk lille by i en beskyttet bugt. Det blev til 4 overnatninger, da vejret ikke gav os de store muligheder for at tage afsted. Der lå en hård vestlig kuling langs sydkysten af Norge, så vi holdt lige vejret et par dage. Det så ud til at blive bedre i løbet af et par dage. Vi fandt en promenade restaurant som havde eget bryggeri, med en dansk brygmester. Vi slubrede et par dejlige “danske” IPA’er (ca. 80 kr./stk) i os, fik opdateret hjemmesiden ved hjælp af deres WIFI.

“Vi tager afsted i morgen” var beslutningen. Der lå stadig noget kuling på kysten, men den skulle dreje mere i nord så vi ville få en bedre kurs mod Invernes på en halvvind/foran for tværs. Senere, ca. 40-50 sm ude i rum sø, ville den dreje i syd og så skulle det blive ferie resten af vejen, for den ville stå i syd de næste 2 og en halv dag.

Mandal-Fraserburgh

1. dag/nat
Troede vi. Laaang næse. Alt skete som lovet, bare for sent og langt fra nok. Vi fik hverken halvvinden fra nord og søndenvinden slog aldrig rigtig igennem. Vi røg ud i hård vind og skyskrabere af bølger, med storen i andet reb og forsejlet rullet ind til en lille trekant på forstaget. Loa bjærgede sig fint og vi havde rigtig god balance, så det var bare at bide tænderne sammen. Nu skulle det være. Søsygen ramte mig først men den første dag ramte os begge ret hårdt og vi var trætte da det blev nat. Stadig kæmpe bølger. Efterhånden vænnede vi os dog til situationen og alt gik fint, bortset fra at der var kommet noget saltvand ind lige ned i PC’en som døde ud som et lys. Saltvand er ikke godt for PC’ere. Så vores backup navigation var hermed væk. Scheisse!!!!! Godt vi har iPad’en. Whaaaatttt!!!!!! Hvorfor er iPad’en sort? Den havde fået en lille dråbe saltvand i ladestikket fandt jeg ud af senere. Så var der min iPhone og Anita’s iPad tilbage. Godt, og de virker, afsted igen. I løbet af natten aftog vind og bølger gradvist som forventet, og en lille vinddrejning mod sydvest betød at vi måtte vende til en foran for tværs/bide vind på bagbord halse. Vi kunne lige akkurat holde 290 grader. Tanken var at vi skulle have sejlet en blød bue sydover og langsomt dreje nord, men det blev en skarp vending nordover alt for langt sydover. Så en pæn omvej. Sejlervilkår!! 

2. dag/nat
Vinden aftog henad morgen/formiddag og det endte med at vi startede jerngenoaen og samtidig holdt begge sejl oppe,så vi fløj derudaf mod Peterhead alt hvad remmer og tøj kunne holde. Vinden holdt sig resten af dagen med skiftede styrker og vi begyndte at spotte gasfelter rundt om i horisonten. Jeg var stadig skidt, men Anita gik på hovedet i en gang hjemmelavet spagetti bolognaise, lavede kaffe og styrede alle pantry faciliteter med hård hånd. Hun er sgu sej, mens jeg ikke var meget værd. Nætterne er f…… kolde, men jeg har heldigvis en fed overlevelses dragt til at putte mig i.

3. dag/nat
Puha. Nu begynder turen at trække tænder ud. Vi har ikke haft meget afslapning, men ensformigheden og kulden er hård. Vi holder humøret oppe ved tanken om hvad der venter forude.

4. dag/nat
Vi landende ved Fraserburgh midt om natten hvor vi ankrede op i en dejlig bugt lige udenfor Fraserburgh. Vi turde ikke gå ind midt om natten da vi ikke var klar over hvordan tidevands- forholdende var. Men vi kontaktede havnen om morgenen og blev budt velkommen. Havnen er en rigtig fiskerihavn og vi var de eneste pindesejler i hele havnen. Men alle tog imod os med vinken og hjælpsomhed. Vi blev hjulpet med diesel af en herlig Jaguar kørende fisker med petroliums blåt hår, Wul, som også smed 7 dejlige hummere ned til os inden vi sejlede videre. Derudover kom et par
andre fisker med makreller til os, 10-12 stykker. Så vi har levet af fisk og hummer lige siden.

Hummer x 7, før
…… og efter.
Wul, den glade giver og hjælper. Wonderful fisherman.
Den højeste mast i havnen.

Fraserburgh-Buckie

Fra Fraserburgh tog vi til Buckie, med en opankring på vejen. Et fantastisk fuglefjeld med vild aktivitet. Vinden står i vest/nordvest fra nu af, så det bliver for motor videre derindaf. Buckie var et hul af rang, men igen meget søde og imødekommende mennesker bla. en englænder der talte flydende dansk, og som havde en utrolig spændende historie.

 

Ankerplads på vej mod Buckie.

Buckie-Invernes.

Motor på hele turen, men vejret var fantastisk. Vi så flere delfiner og en mangfoldighed af fugle. Suler, Mallemukker, Alke etc. Vi ankom til Invernes i løbet af aftenen og fandt en god plads i marinaen, lige overfor et andet dansk par i en Centerline 40. Det var Charlotte og Henrik fra Middelfart som var kommet et par dage før os fra Agersund i Norge, lidt længere ude end Mandal. Meget hyggelige folk. Det viste sig at vi har et sammenfald af sejlervenner og Henrik har tidligere sejlet og ejet Matcher 31, og han kender til Anders, Michael og han skulle hilse os fra Jan Hansen, Quantum. Verden er lille. Charlotte og Henrik er også på vej til Caribien, men fra Canarieøerne. Nu følges vi ad i kanalen, så ser vi om vores veje krydses videre frem.

Lidt yderligere indtryk fra turen.

Hilsen fra Fort Augustus, lige efter Loch Nes. Her er god WIFI og vi får lidt stormvejr i løbet af dagen, så hjemmelig hygge og hjemmeside på dagsordenen. Måske kan jeg få oploaded noget film også. Vi får se.

Knus til alle fra S/Y Loa

Related Images: