Kategori: Ikke kategoriseret

Porto Santo og Madeira

Lissabon-Porto Santo

I dagene op til turen til Porto Santo havde vi lige kigget på vejrfiler og forudsigelser for at få en fornemmelse af hvordan vejret artede sig. Den sidste aften inden vi tog afsted gik vi (Anita, Michael og jeg) en tur langs floden Tejo (Teho på portugisisk) og kiggede ud på det mørke ildevarslende vand. Man føler sig tryg når man står på den faste promenade med trafikstøjen og lysene fra byen i baggrunden.
5 dage og nætter på det store mørke ocean, uhhhhhhh…. scary. Allerede den første nat, hvor stjernerne en efter en dukkede op på aftenhimlen, stjernetegnene blev klarere og klarere efterhånden som solen og månen forsvandt, satelitterne drev i lige linier stille tværs igennem mælkevejen og sporadiske stjerneskud skar sig igennem himlen på kryds og tværs, så sidder man lige der midt i det store sorte intet (eller altet) med et smøret smil på læberne som er umuligt at tørre af. Det var hyggeligt og sjovt at have Michael med om bord. Vi fik fortrinlig forplejning, lidt for få øl og kedelig tankvand, men intet kunne tage glæden ved rejsen fra os. Den første dag var der ok vind, og vi fik tilbagelagt omkring 135 sømil. De næste par dage flovede vinden og vi måtte se forspringet skrumpe ind mil for mil. Den sidste dag kom der lidt vind igen, men da var det lizzom for sent at indhente det tabte. Så efter 5 dage var vi i Porto Santo. Michael havde medtaget nogle sanghæfter fra han mors fødselsdag som vi skrålede fra ende til anden. Vi så ingen delfiner eller hvaler på turen, gad vide hvorfor? Til gængæld fik vi set skildpadder sovende i overfladen på 3-4 tusinde meters vand. Vildt. 5 dage tog det at tilbagelægge 508 sømil beholdende, 464,5 gennem vandet, så vi har haft en del medstrøm.

     

Porto Santo- Enseada da Abra (Madeira)

Vi blev på Porto Santo i 8 dage. En dramatisk og tør men spændende ørken ø. En dag lejede vi knallerter og kørte øen rundt. Michael fik sit gamle knallert ‘jeg’ igen, og gav den alt hvad remmer og tøj kunne holde, mens Anita og jeg på samme knallert, kæmpede os op og ned af de stejle bjergveje. En super tur, hvor vi bla. fandt en strand med naturlige bade bassiner formet i klipperne. Efter et par dage måtte vi sige farvel til Michael, og så var Anita og jeg alene igen i den store verden. Det var fedt at have dig med Michael og vi fik en masse goe grin, go mad og drikke og gode oplevelser. Efter at have ligget i havnen i 4 dage lagde vi os ud på en bøje de sidste par dage for at spare lidt penge og for at få lidt privatliv. Her gav vi bunden en fortjent vasker. Den var ved at gro godt til og begroningen bevirkede at vi efterhånden havde mistet en hel knob på farten. Herfra slap vi fortøjningerne en tidlig morgen og drog videre til Madeira.

     

Enseada da Abra-Quinta doLorde (Madeira)

Da vi kom til Madeira efter en dejlig dagstur, hvor vi blev budt velkommen af en stor delfinflok, lagde vi os for anker i en dejlig bugt på sydsiden af den østligste spids af Madeira. Her smed vi kajakken i vandet næste morgen og sejlede ind til stranden hvor vi gik os en fantastisk tur langs med kysten. Den første nat lå vi sammen med Maaike-Saadet (vores hollandske venner, Jacco og Jannie) men de havde en fast aftale om at gå i havn i Quinta do Lorde næste morgen, så vi var alene igen og  havde hele verden for os selv. Næste morgen var vinden drejet i syd og kysten var pludselig blevet til en læ kyst, så vi måtte se at komme i havn inden bølgerne blev for store. Vi fik en god plads i Quinta de Lorde og herfra havde vi let adgang til hele Madeira. Vi lejede en bil for tre dage sammen med Jacco og Jannie og med dem drog vi på udflugt rundt på den fantastiske ø. Gåture på imponerende levadaer, udsigtspunkter som man bare kan drømme om og smukke smukke farverige mangfoldige landskabstyper. Vi var flabbergasted, som man siger på godt dansk. Efter  en uges tid i “himlen” var det tid til at komme videre. Vi skal til La Palma, så vi kan sikre os at vi kan nå at være på Gran Canaria d. 7 November, hvor Hugo,Louise og Louis kommer og besøger os i en uges tid. Det bliver dejligt.

Vejret har været fantastisk, Loa sejler som en drøm og vi fortsætter mod de Canariske øer, hvor vi skal have besøg af Louise,Louis og Hugo og forhåbentlig også af Saskia, Dan, Loa og Bjørn.

Related Images:

A Coruña-Camariñas

Efter 8 dage i La Coruña tog vi afsted videre mod Camariñas. Ca. 40 sømil langs den nordspanske kyst mod Finisterre. Vi havde ingen vind og store gamle dønninger stod fra nordvest rodet godt rundt med andre mindre dønninger fra alle retninger. Pyyhhh. Det var ikke så sjovt. Vi startede motoren og gik det meste af vejen med kun storen oppe. Turen tog ti timer, og vi ankrede op i en lille bugt lidt forbi Camarinãs. Her fik vi en dejlig aften nydning. Vejret minder meget om en kølig dansk sommer hvor vinden bider lidt i ører og næse. Man skulle ikke tro at vi var i Spanien. Vi bliver nok hængende her en dags tid, for det bliver lidt hårdt vejr i morgen. Derimod skulle det blive bedre i løbet af et par dage, så går vi videre til Corcubion, små 30 sm sydover.

Carmariñas-Corcurbion

En ok sejlads uden de store begivenheder. Vi ankrede op i bugten og tog en hyggeaften på Loa. Herfra kunne vi følge med i livet i Cee, en lidt større by i bunden af bugten, og Cocurbion. Næste formiddag padlede vi ind til byen som var meget hyggelig og typisk spansk med smalle gader og cafeer på hvert et gadehjørne. Vi havde lidt hård vind indefra bugten og vi sad lidt på pinde. Vores erfaring fra Skotland sidder stadig i hukommelsen, selvom vi har fået opgraderet vores ankergrej, så vi skyndte os at komme “hjem”. I morgen tager vi til Ribeira, igen små 30 sømil mod syd.

Corcurbion-San Vincente do Mar

Nåhhhhh nej, Vi skiftede mening 9 sømil før Santa Uxia de Ribeira og gik til San Vincente do Mar i stedet. Indenfor den sidste sømil skiftede vejret til en blid brise med dejlig varme fra land. Vi fandt en anker plads i mellem fem hollændere, en franskmand og en spanioler, lige ud for en fantastisk strand som lå i udkanten af byen. San Vincente do Mar må være et ferieresort for spaniolere, for der var vildt gang i den. Masser af stegt flæsk på stranden og da solen var gået ned strømmede der live Jazz ud af højttalerne på stand baren. Meget hyggeligt. Vi fik hængt hængekøjen op som sandsynligvis bliver den næstbedste investering vi har gjort. Vi bliver en hel dag og nyder tilværelsen. Vi padler ind til byen og lugter lidt til det spanske. Igen blev vi ramt af hård vind i løbet af natten, så vi havde hjertet oppe i halsen igen. I morgen går turen til Baiona, den sidste spanske by inden Portugal.

San Vicente do Mar-Baiona

Efter et par og tyve sømil mod den portugisiske grænse kom vi til Baiona. En virkelig lækker spansk by, meget turistet med fede strande og alskens udbud langs en lang promanade. Lige bagved promenaden kom det klassiske spanske bybillede igen. Alle steder i de smalle og til tider stejle gader var der udendørs servering af den ene eller anden art og det var stort hyggeligt. Vi fandt en Pub der hed Sirius Pub, som var specialiceret i at håndtere det sejlende folk, på den måde at forstå, at hvis sejlere har problemer af enhver art er det muligt at få hjælp her. Og så havde de en drøm af en lokal brygget Pale Ale, og de var skide søde. Da vi lagde til, så vi at Jako og Janni, to hollændere vi havde mødt i Crosshaven lå for anker, så der var glædeligt gensyn. Vi var en del sammen med dem og de var på Loa på besøg. Efter et par dage for anker i Baiona, tog vi videre til Viana de Castelo, den første portugisiske havn.

 

Portugal

Baiona-Viana de Castelo

Den første længerevarende spiler sejlads havde vi på den godt 30 sømil tur til Viana de Castelo. Herligt. Vi fik plads inde i en forholdsvis lille havn. Janni og Jako sejler i en stor 50 fods aluminiums båd, så de blev henvist til en ponton udenfor havnen, da de var for store til at gå ind. Vi havde et par sjove dage med dem og da der samtidig var festivitas i byen med fyrværkeri og div. festligheder, optog med musik , trommer og folkedragter, var omgivelserne sat. Øverst oppe i byen var der Taj Mahal lignende bygning, som vi lige måtte undersøge nærmere. Det var en slags kapel til ære for en vis Skt. Luiz. Herlig tur og god motion. Herfra sejler vi til Povoa de Varzim, stedet hvor vi parkerer Loa i et par uger mens vi tager til København. Hollænderne sejlede afsted til Azoerne men inden da aftalte vi at mødes på enten Madeira eller Canarie øerne. Nu får vi se.

Viana de Castelo-Povoa de Varzim

En lille tur på godt 20 sømil. Efter en halv sømil blev vi omsluttet af tæt tåge som varede det meste af vejen til Povoa de Varzim. Vi havde ok vind, en agten for tværs på bb halse det meste af vejen. AIS er Neptuns gave til det sejlende folk, Aaaaaaaamennnn. Kort før vi gik i havn blev tågen endnu tykkere, og vi kunne ikke se en hånd for os. GPS er Neptuns gave til det sejlende folk, Aaaaaamennnn. Vi var ikke mere end tyve meter fra den yderste nordlige mole, som skulle angribes sydfra, før vi kunne ane skyggen fra den. Da vi så den var det 90 grader styrbord indtil to grønne bøjer inde i havnen skulle passeres for ikke at strande på 0,9 meters dybde bag den sydlige mole. Herfra 90 grader sb igen og stik syd før vi kunne ane flydebroerne. Og så var det også begyndt at blæse op. Men ingen panik. Vi fik stille og roligt lagt os ind til en fri bro og fortøjret i god ro og orden. Så her bliver vi i mindst 14 dage. Vi har fået en pris på en måned, som vil svare til at vi betaler små 30 kr./dag med el. Det er sgu da ok. Der er Metro ti minutter fra havnen som går direkte til Porto, og med et skift er vi i lufthavnen. Hvad mere kan man forlange.

Povoa de Varzím-Leixoes

Efter 12 dages tur til Kbh. var vi atter tilbage i vores dejlige hjem. Turen til Kbh. var tæt pakket med højintensiv familie og venne samvær, 1 navnefest for dejlige Hugo, 3 fødselsdage, 3 kapsejladser og børne- og vennebesøg samt 3 gange tandlægebesøg. Så vi skulle lige bruge et par dage i Povoa de Varzím til at falde tilbage i rytmen igen.
Janne og John, I skal have så mange tak for jeres fantastiske gæstfrihed. Vi har virkelig nydt at være gæster hos jer og vi glæder os meget til at kunne møde jer et sted derude, formodentlig på Cuba. Tak også til Roskilde gæstfihed, samt dejlige sommerhus dage. Et skønt gensyn med goe´ venner. 
Vi kom fra dejlige eftersommervarme Kbh. til en halvkold og diset havn i Portugal. Atlanterhavet er koldt, og når vinden står nord/nordvest blæser der kold luft ind over land som er årsagen til den kolde dis. Brrrrr……. max. 15 grader. Når solen får brændt disen væk i løbet af formiddagen bliver der dejligt lunt, men ikke voldsomt varmt.
For at komme igang med rutinerne sejlede til Leixoes. En kort men kedelig tur. Ingen vind og store gamle dønninger. Det sgu ikke sjovt. Vi tog på restaurant og fik os den lokale sangria og hjemmelavet tapas. Englene sang endnu engang.

Billeder fra Porto.

Leixioes-Aveiro

Vi smuttede ca. kl. 10. Der var ingen vind, men i løbet af den første time kom der godt gang i sejlene. Det meste af turen gik vi mellem 5 og 6 knob, agten for tværs/halvvind, så efter 7 timer lå vi for anker i Aveiro ved siden af Vosgienne fra Odense. Vi mødte dem i Leixoes og de skulle samme vej som os. Her lavede vi Alt godt fra havet med ris og tomat salat. Gudemad. Om morgenen blev vi vækket af en flok soldater der var på højlydt stroppetur på militær kasernen der lå lige udfor hvor vi var opankret.

Aveiro-Figuiere da Foz

I modsætning til Spanien hvor dybe fjorde skærer sig ind i landet hvor sandstrandene befinder sig i bunden af fjordene og afgrænses af dramatiske klippeformationer, er Portugal én lang sandstrand. Set udefra Atlanterhavet ser Portugal ud som en håndmad hvor byerne er spredt ud som pålæg på lyst brød i bunden og Figueira da Foz var ingen undtagelse. En havn med et mærkeligt system til indtjekning som gjorde det nærmest umuligt at sejle derfra og samtidig få udleveret sit depositum for adgangskortet. Meget pæn by, men vi fik ikke set så meget da vi havde travlt med at komme videre sydpå. Vi har haft nogle fantastiske sejldage. Lange bløde bølger god vind agten for tværs og og høj sol. Vi måtte bare have mere af den slags.

Figuero da Foz-Nazaré

En fantastisk sejlads førte os små 40 mil sydover til Nazaré. En vild smuk by der som topping på et stykke lyst brød ligger lige ned til en fantastisk sandstrand, hvor atlanterhavsbølgerne tordner ind med voldsom kraft. Det lyder nærmest som torden når de største af bølgerne hamrer mod strandkanten.Her fik vi at vide at der var målt bølger på 33 m. Der var badeforbud den dag vi var i byen, præcist 4 måneder efter at vi forlod LLB. Vi spiste dejlig fisk på en restaurant i en meget charmerende del af den gamle by. Bagefter tog vi en tur op til en bydel som lå oppe på et bjergparti bagved hovedbyen. Herfra var der en fantastisk udsigt over hele Nazaré bugten.

Nazaré-Peniché

Dejlig morgen, høj sol og let vind fra nord, what else 😉 Vi havde lige klargjort og var på vej ud, så ramte tågen os med fuld kraft. Det blev koldt og klamt og solen forsvandt jo lissom. Vinden aftog ikke, så det var bare at komme afsted. Det blev en lidt svær sejlads, for der blev spændt ben for de lange tunge bløde bølger af nogle mindre tværgående hvilket resulterede i ren popkornsejlads. Men efter små 5 timer lå vi i Peniche. Vist ikke en by med den store tiltrækning på cruise sejlere, hvilket er forståeligt da det nærmest umuligt at drive nogle personer op der vil tage imod os og have vores penge. Nå men vi må se i morgen…..

Peniché-Cascais

Her blev vi i 2 nætter da der var lovet meget store bølger og ikke meget vind på Atlanten de næste par dage. Ok, hyggelig by, med en fantastisk sandstrand og høje vesterhavsklitter. Vi gik en laaang tur for at finde gas til Cobb grillen, men uden resultat. Herfra gik turen videre til Cascais, den sidste by før Lissabon. Vinden var taget til, og bølgerne var tårn høje stadigvæk. En hurtig men ikke særlig behagelig tur, som kulminerede da vi rundede pynten lige før Cascais. Her blæste det helt vildt op men heldigvis var bølgerne blevet lidt mere spiselige, så vi rullede forsejlet ned og gik resten af vejen til Cascais bugten uden problemer. Her ankrede vi op lige ved siden af Vosgienne fra Odense. De dejlige unge mennesker som vi mødte første gang i Leixios. Vi endte med at tage på værsthus med hele Vosgienne besætningen og vi fik os en hyggelig aften/nat i det vilde Cascais liv. Rigtig sjovt. Det er nok her vi har fået tilnavnene onkel Kurt og tanta Anita.
Cascais er et fantastisk sted. Vildt charmerende med alt hvad der kan bydes på af mad, drikke, sol, sommer og strand.
Mens vi var i Cascais kom Brian og Johanne på besøg og overnattede en enkelt nat inden de skulle videre på Camino vandretur til Porto. Det var vildt hyggeligt, og ret sjovt at de lige var i Lissabon mens vi var på de kanter.
Et par dage før vi sejlede til Lissabon kom Mickael til Cascais. Vi havde en aftale med ham om at han kunne være med til at sejle Loa til Porto Santo, en lille ø små 40 sømil vest for Madeira. Gensynsglæden var stor da vi mødte ham på Cascais banegård.

Cascais-Lissabon

En lille tur til Lissabon var hurtigt overstået. Vi havde behov for at proviantere og bunkre diesel og vand. Vi fandt en sted i Lissabon der mindede lidt om en blanding af Christiania og Kødbyen hvor vi fik det lækreste mad længe. Vi fik et par lange gåture langs promenaden ud til floden Tejo i løbet af de to dage vi var i Lissabon. Men vi fik gjort klar til turen til Madeira, små 500 sømil, omkring 5 dage. Vejrvinduet var klart og strategien var lagt. Farvel til det europæiske kontinent og den Iberiske halvø.

Det var så kontinentet. Herfra går turen videre til de atlantiske øer Porto Santo, Madeira, Canarie øerne og sluttelig Cap Verde.

Related Images:

Crosshaven-La Coruña

Så er det nu. Vi må se at komme til Spanien. Jeg har fulgt med i vejrudviklingen den sidste uges tid for bare at få en overordnet fornemmelse af det store vejr billede. Vores hollandske venner i Maaike-Saadet, var taget afsted på en vejrsituation der skulle passe dem. De tog afsted i en rigtig pivert. Det blæste mindst 10 ms da de tog afsted. Jeg downloadede en Weather fax som antydede at en storm var “under development” ud for NewFoundland, men også at den først vil være i midtaltanten 4 dage senere. Den viste også at der var kraftig vind ud for den irske kyst, 10-15 ms. Den sidste gripfil jeg hentede ned inden afgang, antydede at vinden var vest/sydvest men rimelig kraftig ud for Irland, men efterhånden ville den falde og give os fin let til frisk vestlig vind i løbet af de næste døgn. Vi var lidt nervøse over den udviklende storm over New Foundland, men hva’, den kommer først om 4 dage. Så vi smed fortøjningerne og tog afsted en halv dag før planlagt, så mente vi at vi havde en bedre margin end hvis vi ventede til næste morgen. Kl. 16.30 var vi ude af Crosshaven og på vej over Biscayen. Vi havde sat 4 waypoints på ruten som skulle svare til at vi sejlede 120 sømil/døgn hvilket skulle svare til en gennemsnits hastighed på 5 knob.
Allerede ved udsejlingen fra Crosshaven begyndte atlanterhavet at gøre indtryk. Det hårde vejr der havde været de forgående dage havde efterladt nogle velvoksne dønninger fra sydvest og vinden stod i samme retning. Vi havde 2. reb i storen og forsejlet var rullet ca. 50% ind. Vi skulle holde en beholden kurs på 180 (stik syd) men vores sejlede kurs skulle helt op på mellem 190 og 200 for at vi kunne gå 180, og da vinden ikke var stik vest men vest/sydvest var vi flere gange oppe at køre foran for tværs og indimellem bide vind. Igen måtte vi prise os lykkelige for vores vindror, awsome Orson (Den tredie mand). Det klarer alle skær.

Det første døgn var koldt, hårdt blæsende og meget ukomfortabelt. Søsygen sneg sig stille og roligt ind og vi blev meget billige på kost. Vi loggede for det meste af tiden mellem 6 og 7 knob og det gik raskt over atlantens bølger. Loa tog imod alt hvad atlanterhavet bød på og overraskede ikke negativt på nogen måde. Kurt krøb ind under spray-hooden i sin overlevelsesdragt og Anita røg i slingrekøjen i salonen. Sådan gik den første nat. Næste dag fejrede vi at vi var nået 20-25 sømil længere ud end vi havde planlagt, så gennemsnitsfarten har ligget på over 6 knob. Det måtte fejres med en go irsk IPA. Det eneste det var muligt at få ned. Ellers var 2. dagen og natten en gentagelse af den første, og vi holdt kadencen. I løbet af andendagen havde vi holdt øje med barometertrykket, og var blevet lidt bekymret da det var faldende. Hvad nu hvis det stormlavtryk som var blevet annonceret havde haft mere fart på end forventet? Turde ikke tænke tanken til ende. Nåhh, men på 3. dagen begyndte det gode vejr. Vinden faldt så meget at vi besluttede os for at sætte jerngenuaen. Solen kom frem, barometeret var igen stigende og delfinerne var begyndte at lege foran os, til vores store begejstring. Vi var også begyndt at spise, og søsygen forsvindende. Tøjet var også ved at komme af og alt blev herefter meget nemmere. Vi holdt også kadencen på 3. dagen og natten gik med stjernekiggeri. Den 4. dag var det blevet rigtigt sommer, ingen vind og solen stod højt på himlen og det var tid til bar røv og viklers. Endelig!!!!!! Snart 3 måneder med i fuld sejl ornat hver eneste dag var overstået. Kl. ca. 19.00 var vi i A Coruña. En vild fed tur som vi aldrig glemmer.

Vores trip distance viste 560,8 sømil, mens vores beholdende distance var 523,39 sømil, hvilket antyder at vi har haft en del modstrøm som igen siger noget om at vi har haft god fart på. Rutens distance siger 512 sømil +/- ??.

Related Images: