I dagene op til turen til Porto Santo havde vi lige kigget pÄ vejrfiler og forudsigelser for at fÄ en fornemmelse af hvordan vejret artede sig. Den sidste aften inden vi tog afsted gik vi (Anita, Michael og jeg) en tur langs floden Tejo (Teho pÄ portugisisk) og kiggede ud pÄ det mÞrke ildevarslende vand. Man fÞler sig tryg nÄr man stÄr pÄ den faste promenade med trafikstÞjen og lysene fra byen i baggrunden.
5 dage og nĂŠtter pĂ„ det store mĂžrke ocean, uhhhhhhh…. scary. Allerede den fĂžrste nat, hvor stjernerne en efter en dukkede op pĂ„ aftenhimlen, stjernetegnene blev klarere og klarere efterhĂ„nden som solen og mĂ„nen forsvandt, satelitterne drev i lige linier stille tvĂŠrs igennem mĂŠlkevejen og sporadiske stjerneskud skar sig igennem himlen pĂ„ kryds og tvĂŠrs, sĂ„ sidder man lige der midt i det store sorte intet (eller altet) med et smĂžret smil pĂ„ lĂŠberne som er umuligt at tĂžrre af. Det var hyggeligt og sjovt at have Michael med om bord. Vi fik fortrinlig forplejning, lidt for fĂ„ Ăžl og kedelig tankvand, men intet kunne tage glĂŠden ved rejsen fra os. Den fĂžrste dag var der ok vind, og vi fik tilbagelagt omkring 135 sĂžmil. De nĂŠste par dage flovede vinden og vi mĂ„tte se forspringet skrumpe ind mil for mil. Den sidste dag kom der lidt vind igen, men da var det lizzom for sent at indhente det tabte. SĂ„ efter 5 dage var vi i Porto Santo. Michael havde medtaget nogle sanghĂŠfter fra han mors fĂždselsdag som vi skrĂ„lede fra ende til anden. Vi sĂ„ ingen delfiner eller hvaler pĂ„ turen, gad vide hvorfor? Til gĂŠngĂŠld fik vi set skildpadder sovende i overfladen pĂ„ 3-4 tusinde meters vand. Vildt. 5 dage tog det at tilbagelĂŠgge 508 sĂžmil beholdende, 464,5 gennem vandet, sĂ„ vi har haft en del medstrĂžm.
Porto Santo- Enseada da Abra (Madeira)
Vi blev pĂ„ Porto Santo i 8 dage. En dramatisk og tĂžr men spĂŠndende Ăžrken Ăž. En dag lejede vi knallerter og kĂžrte Ăžen rundt. Michael fik sit gamle knallert ‘jeg’ igen, og gav den alt hvad remmer og tĂžj kunne holde, mens Anita og jeg pĂ„ samme knallert, kĂŠmpede os op og ned af de stejle bjergveje. En super tur, hvor vi bla. fandt en strand med naturlige bade bassiner formet i klipperne. Efter et par dage mĂ„tte vi sige farvel til Michael, og sĂ„ var Anita og jeg alene igen i den store verden. Det var fedt at have dig med Michael og vi fik en masse goe grin, go mad og drikke og gode oplevelser. Efter at have ligget i havnen i 4 dage lagde vi os ud pĂ„ en bĂžje de sidste par dage for at spare lidt penge og for at fĂ„ lidt privatliv. Her gav vi bunden en fortjent vasker. Den var ved at gro godt til og begroningen bevirkede at vi efterhĂ„nden havde mistet en hel knob pĂ„ farten. Herfra slap vi fortĂžjningerne en tidlig morgen og drog videre til Madeira.
Enseada da Abra-Quinta doLorde (Madeira)
Da vi kom til Madeira efter en dejlig dagstur, hvor vi blev budt velkommen af en stor delfinflok, lagde vi os for anker i en dejlig bugt pĂ„ sydsiden af den Ăžstligste spids af Madeira. Her smed vi kajakken i vandet nĂŠste morgen og sejlede ind til stranden hvor vi gik os en fantastisk tur langs med kysten. Den fĂžrste nat lĂ„ vi sammen med Maaike-Saadet (vores hollandske venner, Jacco og Jannie) men de havde en fast aftale om at gĂ„ i havn i Quinta do Lorde nĂŠste morgen, sĂ„ vi var alene igen og havde hele verden for os selv. NĂŠste morgen var vinden drejet i syd og kysten var pludselig blevet til en lĂŠ kyst, sĂ„ vi mĂ„tte se at komme i havn inden bĂžlgerne blev for store. Vi fik en god plads i Quinta de Lorde og herfra havde vi let adgang til hele Madeira. Vi lejede en bil for tre dage sammen med Jacco og Jannie og med dem drog vi pĂ„ udflugt rundt pĂ„ den fantastiske Ăž. GĂ„ture pĂ„ imponerende levadaer, udsigtspunkter som man bare kan drĂžmme om og smukke smukke farverige mangfoldige landskabstyper. Vi var flabbergasted, som man siger pĂ„ godt dansk. Efter en uges tid i “himlen” var det tid til at komme videre. Vi skal til La Palma, sĂ„ vi kan sikre os at vi kan nĂ„ at vĂŠre pĂ„ Gran Canaria d. 7 November, hvor Hugo,Louise og Louis kommer og besĂžger os i en uges tid. Det bliver dejligt.
Jacco og Jannie, vore dejlige venner fra HollandMindst 20 knob. Det er utroligtFunchal, Madeira
Vejret har vÊret fantastisk, Loa sejler som en drÞm og vi fortsÊtter mod de Canariske Þer, hvor vi skal have besÞg af Louise,Louis og Hugo og forhÄbentlig ogsÄ af Saskia, Dan, Loa og BjÞrn.
Ikke Loa efter Biscayen, nej.A Curoña havnepromenadeSÞfarernes skytsengelHavnefront i A CoruñaDitto
Efter 8 dage i La Coruña tog vi afsted videre mod Camariñas. Ca. 40 sÞmil langs den nordspanske kyst mod Finisterre. Vi havde ingen vind og store gamle dÞnninger stod fra nordvest rodet godt rundt med andre mindre dÞnninger fra alle retninger. Pyyhhh. Det var ikke sÄ sjovt. Vi startede motoren og gik det meste af vejen med kun storen oppe. Turen tog ti timer, og vi ankrede op i en lille bugt lidt forbi Camarinãs. Her fik vi en dejlig aften nydning. Vejret minder meget om en kÞlig dansk sommer hvor vinden bider lidt i Þrer og nÊse. Man skulle ikke tro at vi var i Spanien. Vi bliver nok hÊngende her en dags tid, for det bliver lidt hÄrdt vejr i morgen. Derimod skulle det blive bedre i lÞbet af et par dage, sÄ gÄr vi videre til Corcubion, smÄ 30 sm sydover.
Carmariñas-Corcurbion
En ok sejlads uden de store begivenheder. Vi ankrede op i bugten og tog en hyggeaften pĂ„ Loa. Herfra kunne vi fĂžlge med i livet i Cee, en lidt stĂžrre by i bunden af bugten, og Cocurbion. NĂŠste formiddag padlede vi ind til byen som var meget hyggelig og typisk spansk med smalle gader og cafeer pĂ„ hvert et gadehjĂžrne. Vi havde lidt hĂ„rd vind indefra bugten og vi sad lidt pĂ„ pinde. Vores erfaring fra Skotland sidder stadig i hukommelsen, selvom vi har fĂ„et opgraderet vores ankergrej, sĂ„ vi skyndte os at komme “hjem”. I morgen tager vi til Ribeira, igen smĂ„ 30 sĂžmil mod syd.
Corcurbion-San Vincente do Mar
NÄhhhhh nej, Vi skiftede mening 9 sÞmil fÞr Santa Uxia de Ribeira og gik til San Vincente do Mar i stedet. Indenfor den sidste sÞmil skiftede vejret til en blid brise med dejlig varme fra land. Vi fandt en anker plads i mellem fem hollÊndere, en franskmand og en spanioler, lige ud for en fantastisk strand som lÄ i udkanten af byen. San Vincente do Mar mÄ vÊre et ferieresort for spaniolere, for der var vildt gang i den. Masser af stegt flÊsk pÄ stranden og da solen var gÄet ned strÞmmede der live Jazz ud af hÞjttalerne pÄ stand baren. Meget hyggeligt. Vi fik hÊngt hÊngekÞjen op som sandsynligvis bliver den nÊstbedste investering vi har gjort. Vi bliver en hel dag og nyder tilvÊrelsen. Vi padler ind til byen og lugter lidt til det spanske. Igen blev vi ramt af hÄrd vind i lÞbet af natten, sÄ vi havde hjertet oppe i halsen igen. I morgen gÄr turen til Baiona, den sidste spanske by inden Portugal.
San Vicente do Mar-Baiona
Efter et par og tyve sÞmil mod den portugisiske grÊnse kom vi til Baiona. En virkelig lÊkker spansk by, meget turistet med fede strande og alskens udbud langs en lang promanade. Lige bagved promenaden kom det klassiske spanske bybillede igen. Alle steder i de smalle og til tider stejle gader var der udendÞrs servering af den ene eller anden art og det var stort hyggeligt. Vi fandt en Pub der hed Sirius Pub, som var specialiceret i at hÄndtere det sejlende folk, pÄ den mÄde at forstÄ, at hvis sejlere har problemer af enhver art er det muligt at fÄ hjÊlp her. Og sÄ havde de en drÞm af en lokal brygget Pale Ale, og de var skide sÞde. Da vi lagde til, sÄ vi at Jako og Janni, to hollÊndere vi havde mÞdt i Crosshaven lÄ for anker, sÄ der var glÊdeligt gensyn. Vi var en del sammen med dem og de var pÄ Loa pÄ besÞg. Efter et par dage for anker i Baiona, tog vi videre til Viana de Castelo, den fÞrste portugisiske havn.
Katolske lidelse og tĂŠnders gnidsel.Protestantisk lidelse og tĂŠnders gnidselArbeit……… machs frei.Cocurbion havnefront
Finisterre
Loa fanget af vores hollandske venner
Portugal
Baiona-Viana de Castelo
Den fĂžrste lĂŠngerevarende spiler sejlads havde vi pĂ„ den godt 30 sĂžmil tur til Viana de Castelo. Herligt. Vi fik plads inde i en forholdsvis lille havn. Janni og Jako sejler i en stor 50 fods aluminiums bĂ„d, sĂ„ de blev henvist til en ponton udenfor havnen, da de var for store til at gĂ„ ind. Vi havde et par sjove dage med dem og da der samtidig var festivitas i byen med fyrvĂŠrkeri og div. festligheder, optog med musik , trommer og folkedragter, var omgivelserne sat. Ăverst oppe i byen var der Taj Mahal lignende bygning, som vi lige mĂ„tte undersĂžge nĂŠrmere. Det var en slags kapel til ĂŠre for en vis Skt. Luiz. Herlig tur og god motion. Herfra sejler vi til Povoa de Varzim, stedet hvor vi parkerer Loa i et par uger mens vi tager til KĂžbenhavn. HollĂŠnderne sejlede afsted til Azoerne men inden da aftalte vi at mĂždes pĂ„ enten Madeira eller Canarie Ăžerne. Nu fĂ„r vi se.
Viana de Castelo-Povoa de Varzim
En lille tur pÄ godt 20 sÞmil. Efter en halv sÞmil blev vi omsluttet af tÊt tÄge som varede det meste af vejen til Povoa de Varzim. Vi havde ok vind, en agten for tvÊrs pÄ bb halse det meste af vejen. AIS er Neptuns gave til det sejlende folk, Aaaaaaaamennnn. Kort fÞr vi gik i havn blev tÄgen endnu tykkere, og vi kunne ikke se en hÄnd for os. GPS er Neptuns gave til det sejlende folk, Aaaaaamennnn. Vi var ikke mere end tyve meter fra den yderste nordlige mole, som skulle angribes sydfra, fÞr vi kunne ane skyggen fra den. Da vi sÄ den var det 90 grader styrbord indtil to grÞnne bÞjer inde i havnen skulle passeres for ikke at strande pÄ 0,9 meters dybde bag den sydlige mole. Herfra 90 grader sb igen og stik syd fÞr vi kunne ane flydebroerne. Og sÄ var det ogsÄ begyndt at blÊse op. Men ingen panik. Vi fik stille og roligt lagt os ind til en fri bro og fortÞjret i god ro og orden. SÄ her bliver vi i mindst 14 dage. Vi har fÄet en pris pÄ en mÄned, som vil svare til at vi betaler smÄ 30 kr./dag med el. Det er sgu da ok. Der er Metro ti minutter fra havnen som gÄr direkte til Porto, og med et skift er vi i lufthavnen. Hvad mere kan man forlange.
Disco kirken.
Povoa de VarzĂm-Leixoes
Efter 12 dages tur til Kbh. var vi atter tilbage i vores dejlige hjem. Turen til Kbh. var tĂŠt pakket med hĂžjintensiv familie og venne samvĂŠr, 1 navnefest for dejlige Hugo, 3 fĂždselsdage, 3 kapsejladser og bĂžrne- og vennebesĂžg samt 3 gange tandlĂŠgebesĂžg. SĂ„ vi skulle lige bruge et par dage i Povoa de VarzĂm til at falde tilbage i rytmen igen.
Janne og John, I skal have sÄ mange tak for jeres fantastiske gÊstfrihed. Vi har virkelig nydt at vÊre gÊster hos jer og vi glÊder os meget til at kunne mÞde jer et sted derude, formodentlig pÄ Cuba. Tak ogsÄ til Roskilde gÊstfihed, samt dejlige sommerhus dage. Et skÞnt gensyn med goeŽ venner.
Vi kom fra dejlige eftersommervarme Kbh. til en halvkold og diset havn i Portugal. Atlanterhavet er koldt, og nĂ„r vinden stĂ„r nord/nordvest blĂŠser der kold luft ind over land som er Ă„rsagen til den kolde dis. Brrrrr……. max. 15 grader. NĂ„r solen fĂ„r brĂŠndt disen vĂŠk i lĂžbet af formiddagen bliver der dejligt lunt, men ikke voldsomt varmt.
For at komme igang med rutinerne sejlede til Leixoes. En kort men kedelig tur. Ingen vind og store gamle dÞnninger. Det sgu ikke sjovt. Vi tog pÄ restaurant og fik os den lokale sangria og hjemmelavet tapas. Englene sang endnu engang.
Billeder fra Porto.
Leixioes-Aveiro
Vi smuttede ca. kl. 10. Der var ingen vind, men i lÞbet af den fÞrste time kom der godt gang i sejlene. Det meste af turen gik vi mellem 5 og 6 knob, agten for tvÊrs/halvvind, sÄ efter 7 timer lÄ vi for anker i Aveiro ved siden af Vosgienne fra Odense. Vi mÞdte dem i Leixoes og de skulle samme vej som os. Her lavede vi Alt godt fra havet med ris og tomat salat. Gudemad. Om morgenen blev vi vÊkket af en flok soldater der var pÄ hÞjlydt stroppetur pÄ militÊr kasernen der lÄ lige udfor hvor vi var opankret.
Dejlig morgen, hĂžj sol og let vind fra nord, what else đ Vi havde lige klargjort og var pĂ„ vej ud, sĂ„ ramte tĂ„gen os med fuld kraft. Det blev koldt og klamt og solen forsvandt jo lissom. Vinden aftog ikke, sĂ„ det var bare at komme afsted. Det blev en lidt svĂŠr sejlads, for der blev spĂŠndt ben for de lange tunge blĂžde bĂžlger af nogle mindre tvĂŠrgĂ„ende hvilket resulterede i ren popkornsejlads. Men efter smĂ„ 5 timer lĂ„ vi i Peniche. Vist ikke en by med den store tiltrĂŠkning pĂ„ cruise sejlere, hvilket er forstĂ„eligt da det nĂŠrmest umuligt at drive nogle personer op der vil tage imod os og have vores penge. NĂ„ men vi mĂ„ se i morgen…..
Her blev vi i 2 nÊtter da der var lovet meget store bÞlger og ikke meget vind pÄ Atlanten de nÊste par dage. Ok, hyggelig by, med en fantastisk sandstrand og hÞje vesterhavsklitter. Vi gik en laaang tur for at finde gas til Cobb grillen, men uden resultat. Herfra gik turen videre til Cascais, den sidste by fÞr Lissabon. Vinden var taget til, og bÞlgerne var tÄrn hÞje stadigvÊk. En hurtig men ikke sÊrlig behagelig tur, som kulminerede da vi rundede pynten lige fÞr Cascais. Her blÊste det helt vildt op men heldigvis var bÞlgerne blevet lidt mere spiselige, sÄ vi rullede forsejlet ned og gik resten af vejen til Cascais bugten uden problemer. Her ankrede vi op lige ved siden af Vosgienne fra Odense. De dejlige unge mennesker som vi mÞdte fÞrste gang i Leixios. Vi endte med at tage pÄ vÊrsthus med hele Vosgienne besÊtningen og vi fik os en hyggelig aften/nat i det vilde Cascais liv. Rigtig sjovt. Det er nok her vi har fÄet tilnavnene onkel Kurt og tanta Anita.
Cascais er et fantastisk sted. Vildt charmerende med alt hvad der kan bydes pÄ af mad, drikke, sol, sommer og strand.
Mens vi var i Cascais kom Brian og Johanne pÄ besÞg og overnattede en enkelt nat inden de skulle videre pÄ Camino vandretur til Porto. Det var vildt hyggeligt, og ret sjovt at de lige var i Lissabon mens vi var pÄ de kanter.
Et par dage fÞr vi sejlede til Lissabon kom Mickael til Cascais. Vi havde en aftale med ham om at han kunne vÊre med til at sejle Loa til Porto Santo, en lille Þ smÄ 40 sÞmil vest for Madeira. GensynsglÊden var stor da vi mÞdte ham pÄ Cascais banegÄrd.
Cascais-Lissabon
En lille tur til Lissabon var hurtigt overstÄet. Vi havde behov for at proviantere og bunkre diesel og vand. Vi fandt en sted i Lissabon der mindede lidt om en blanding af Christiania og KÞdbyen hvor vi fik det lÊkreste mad lÊnge. Vi fik et par lange gÄture langs promenaden ud til floden Tejo i lÞbet af de to dage vi var i Lissabon. Men vi fik gjort klar til turen til Madeira, smÄ 500 sÞmil, omkring 5 dage. Vejrvinduet var klart og strategien var lagt. Farvel til det europÊiske kontinent og den Iberiske halvÞ.
Det var sÄ kontinentet. Herfra gÄr turen videre til de atlantiske Þer Porto Santo, Madeira, Canarie Þerne og sluttelig Cap Verde.
SĂ„ er det nu. Vi mĂ„ se at komme til Spanien. Jeg har fulgt med i vejrudviklingen den sidste uges tid for bare at fĂ„ en overordnet fornemmelse af det store vejr billede. Vores hollandske venner i Maaike-Saadet, var taget afsted pĂ„ en vejrsituation der skulle passe dem. De tog afsted i en rigtig pivert. Det blĂŠste mindst 10 ms da de tog afsted. Jeg downloadede en Weather fax som antydede at en storm var “under development” ud for NewFoundland, men ogsĂ„ at den fĂžrst vil vĂŠre i midtaltanten 4 dage senere. Den viste ogsĂ„ at der var kraftig vind ud for den irske kyst, 10-15 ms. Den sidste gripfil jeg hentede ned inden afgang, antydede at vinden var vest/sydvest men rimelig kraftig ud for Irland, men efterhĂ„nden ville den falde og give os fin let til frisk vestlig vind i lĂžbet af de nĂŠste dĂžgn. Vi var lidt nervĂžse over den udviklende storm over New Foundland, men hva’, den kommer fĂžrst om 4 dage. SĂ„ vi smed fortĂžjningerne og tog afsted en halv dag fĂžr planlagt, sĂ„ mente vi at vi havde en bedre margin end hvis vi ventede til nĂŠste morgen. Kl. 16.30 var vi ude af Crosshaven og pĂ„ vej over Biscayen. Vi havde sat 4 waypoints pĂ„ ruten som skulle svare til at vi sejlede 120 sĂžmil/dĂžgn hvilket skulle svare til en gennemsnits hastighed pĂ„ 5 knob.
Allerede ved udsejlingen fra Crosshaven begyndte atlanterhavet at gÞre indtryk. Det hÄrde vejr der havde vÊret de forgÄende dage havde efterladt nogle velvoksne dÞnninger fra sydvest og vinden stod i samme retning. Vi havde 2. reb i storen og forsejlet var rullet ca. 50% ind. Vi skulle holde en beholden kurs pÄ 180 (stik syd) men vores sejlede kurs skulle helt op pÄ mellem 190 og 200 for at vi kunne gÄ 180, og da vinden ikke var stik vest men vest/sydvest var vi flere gange oppe at kÞre foran for tvÊrs og indimellem bide vind. Igen mÄtte vi prise os lykkelige for vores vindror, awsome Orson (Den tredie mand). Det klarer alle skÊr.
Det fÞrste dÞgn var koldt, hÄrdt blÊsende og meget ukomfortabelt. SÞsygen sneg sig stille og roligt ind og vi blev meget billige pÄ kost. Vi loggede for det meste af tiden mellem 6 og 7 knob og det gik raskt over atlantens bÞlger. Loa tog imod alt hvad atlanterhavet bÞd pÄ og overraskede ikke negativt pÄ nogen mÄde. Kurt krÞb ind under spray-hooden i sin overlevelsesdragt og Anita rÞg i slingrekÞjen i salonen. SÄdan gik den fÞrste nat. NÊste dag fejrede vi at vi var nÄet 20-25 sÞmil lÊngere ud end vi havde planlagt, sÄ gennemsnitsfarten har ligget pÄ over 6 knob. Det mÄtte fejres med en go irsk IPA. Det eneste det var muligt at fÄ ned. Ellers var 2. dagen og natten en gentagelse af den fÞrste, og vi holdt kadencen. I lÞbet af andendagen havde vi holdt Þje med barometertrykket, og var blevet lidt bekymret da det var faldende. Hvad nu hvis det stormlavtryk som var blevet annonceret havde haft mere fart pÄ end forventet? Turde ikke tÊnke tanken til ende. NÄhh, men pÄ 3. dagen begyndte det gode vejr. Vinden faldt sÄ meget at vi besluttede os for at sÊtte jerngenuaen. Solen kom frem, barometeret var igen stigende og delfinerne var begyndte at lege foran os, til vores store begejstring. Vi var ogsÄ begyndt at spise, og sÞsygen forsvindende. TÞjet var ogsÄ ved at komme af og alt blev herefter meget nemmere. Vi holdt ogsÄ kadencen pÄ 3. dagen og natten gik med stjernekiggeri. Den 4. dag var det blevet rigtigt sommer, ingen vind og solen stod hÞjt pÄ himlen og det var tid til bar rÞv og viklers. Endelig!!!!!! Snart 3 mÄneder med i fuld sejl ornat hver eneste dag var overstÄet. Kl. ca. 19.00 var vi i A Coruña. En vild fed tur som vi aldrig glemmer.
Vores trip distance viste 560,8 sÞmil, mens vores beholdende distance var 523,39 sÞmil, hvilket antyder at vi har haft en del modstrÞm som igen siger noget om at vi har haft god fart pÄ. Rutens distance siger 512 sÞmil +/- ??.
Carmariñas-Corcurbion
Vores trip distance viste 560,8 sÞmil, mens vores beholdende distance var 523,39 sÞmil, hvilket antyder at vi har haft en del modstrÞm som igen siger noget om at vi har haft god fart pÄ. Rutens distance siger 512 sÞmil +/- ??.